fredag den 25. september 2015

Noget om at folde

På youtube findes en del instruktionsvideoer til forskellige foldeteknikker.
Her er de to vi brugte forleden, samt præsentationen af Le Klint:





onsdag den 2. september 2015

Farvning

Udover en masse planlægning og evaluering af studietur skal vi jo også være praktiske i morgen, når vi ses igen til første undervisningsgang. Vi fortsætter så at sige hvor vi slap, nemlig med stoffarvning bl. a inspireret af den japanske shibori teknik. Her kan du få et indtryk af mulighederne.

Se også en tidligere studerendes modulopgave om undervisning i teknikken.


Medbring derfor gerne praktisk tøj og evt. et par gummihandsker.

Opskrift

Farvebad:
1000 g fint salt opløses i 10 l varmt vand
100 ml batikfarve tilsættes
200 g fixermiddel opløses i lidt vand og tilsættes
så er farvebadet klar.

Denne dosering svarer til farvning af 660 g tørt bomuldsstof

Stoffet skal ligge i badet i minimum 30 minutter. Materialet skal kunne flyde frit, husk at rør i det af og til.
Skyl godt i flere hold vand og maskinvask herefter ved 60 gr.

Farverne er købt hos Scherning

tirsdag den 11. august 2015

Studietur

Studieturen starter hos  Designmuseum Danmark (Bredgade 68, 1260 København K) torsdag d. 27. august kl.10.45.
Her har vi en guidet omvisning i udstillingen og bagefter et særligt tilrettelagt forløb i skoletjenesten for jer med fokus på Bæredygtigt design. Vi er færdige kl. 13.30. I får også mulighed for at hilse på BK holdet og Lars Nilsson, som I skal have sammen med mig her i efteråret.




Herefter fortsætter vi efter planen.

onsdag den 10. juni 2015

God sommer


Flot billede af jeres fælles produkt !

Husk at vi starter næste studieår op d. 27.august i København. Tjek studieportalen for nærmere oplysninger.

onsdag den 6. maj 2015

Enkelt tryk - to forskellige teknikker.

1. skabelontryk ( positivt tryk )
Du skal designe et enkelt lille logo, som du kan bruge som branding mærke til dit nye firma, eller alternativt som symbol på dig selv. Vær opmærksom på at dit færdige tryk bliver spejlvendt, I sær vigtigt med bogstaver

Stempeltryk
Arbejdsgang

·      Skitser
·      Forenkling
·      Formindskning til max 2x2 cm
·      To farver hvid / sort
·      Tegn op på trykpladen og skær bort
·      Montér evt. træklods til håndtag
·      Prøvetryk


2. Skabelontryk ( negativt tryk )
Med denne teknik kan du lave et tryk, der kan fylde omkring 1 A4 side. Motivet kan skal være velegnet til forsiden af en T-shirt eller en mulepose. Du kan med fordel arbejde videre på din første idé og blot gøre den større og mere detaljeret. Også her skal du spejlvende dit motiv for at får trykket retvendt. Pas på, at der ikke er løse dele i midten af dit motiv.


Arbejdsgang

·      Skitser
·      Forenkling
·      Størrelse A4
·      Overfør motivet til bogbindertape.
·      Skær motivet bort
·      Bogbindertapen sættes fast på emnet
·      Emnet spændes op med knappenåle
·      Prøvetryk: dup farven på og fjern bogbindertapen forsigtigt.



fredag den 24. april 2015

Udstillingsmøbel

På dette hold har vi arbejdet under temaet "Vild vinter" og fremstillet en række produkter i skind, pels og filt, samt træ, ben og horn. Ud af dette forløb sprang opgaven om at designe en form for udstillingsmøbel, der kunne rumme sådanne mindre objekter og fremvise dem på en inspirerende måde. Der blev idéudviklet og fremstillet mindre prototyper, og herunder ses det færdige resultat, der nu står på Snorrebakken.

Næsten hele holdet, her savnes især Steven, der har været meget aktiv i projektet !

Skitser og udkast

Skitser og udkast

Udkast

torsdag den 5. marts 2015

Skind og pels

Første forsøg med skind og pels.
Futteral: en lille beholder, der er designet til et bestemt formål om at opbevare eller transportere en særlig ting.
Husk at lægge billeder på bloggen af jeres egne produkter.

Ny litteratur


Her ligger der en lille video med forfatterne bag bøgerne fra TVmidtvest 


Find meget mere inspiration på pinterest her.
Eller saml dit eget board.

Forhandlere
Skindhuset ( København)
Læderiet ( Risskov)

tirsdag den 3. februar 2015

Vild vinter og hækling I

Dette er første del af vores virtuelle undervisningsgang, der omhandler hækling.

  • Målet er, at alle stifter bekendtskab med håndværket og teknikken, samt lærer at mestre det på et vist niveau. I forlængelse af dette laver hver studerende et produkt, hvor sværhedgraden er afpasset færdighederne.
Billede lånt her



Hvad er hækling ?
Hækling er en enkel teknik, hvor man med garn og hæklenål kan fremstille et testilt materiale. I modsætning til strikning, bruger man kun ét redskab, nemlig hæklenålen, så det er en enklere teknik for begynderen.

Fingerhækling
De fleste kender teknikken fingerhækling, hvor man bruger sine egne hænder og fingre som redskab. Kan anbefales, hvis man ønsker at afprøve teknikken INDEN man griber hæklenålen. I øvrigt er teknikken god at lære børn, men kræver tykt garn.

Hæklenål og garn
Normalt kan man se på banderolen af et nøgle garn, hvilken størrelse hæklenål ( eller strikkepinde), der passer til materialet, for at få et hæklet materiale, der hverken er for stramt eller løst. Hvis man ikke har banderolen, må man prøve sig frem til den størrelse, der er nemmest at arbejde med.
En god start får man med hæklenål str 4-5 og et lidt tykt garn.
Hækler man med en meget tyk nål og et tyndt garn får man et luftigt materiale, hvilket kan være en idé hvis man fx hækler et sjal, men det er ikke den nemmeste kombination at starte med.

ØVESTYKKE
Man kan ikke forvente, at allerførste forsøg bliver til et færdigt produkt. Derfor er det en god idé at indstille sig på at lave et lille øvestykke, før man kaster sig ud i et rigtigt produkt.
Her kan man lære at slå op (lave luftmasker), og afprøve forskellige masketyper, at hækle rundt, hækle frem og tilbage samt at vende, uden at arbejdet blive mindre og mindre !
Her er forslag til 2 gange ØV med hjælp af diverse instruktionsvideoer, hvor alle laver første opgave og anden er et tilvalg.

ØV1
  1. Sådan starter man.
  2. Hækl 20 ( +1 ekstra til at vende med ) luftmasker ( lm). Se her hvordan
  3. Hækl fastmasker ( fm) ned i midten af masken ( Se her hvordan) og hækl rækken tilbage. Slut med en luftmaske til at vende på.
  4. Hækl rækker frem og tilbage, men vær opmærksom på, at du hele tiden har 20 masker og vender med 1 lm. Se her hvordan.
  5. Hækl stangmasker (Se her hvordan) i næste række ( her skal du bruge 2 lm til at vende med ) og fortsæt frem og tibage til du kan det.
  6. Skift farve ved at bryde garnet og starte med et nyt. ( Ikke noget med at binde sammen i knuder )
Øvestykke med fastmasker og stangmasker.


Tillykke : Nu kan du hækle en nøglesnor, se eksempler.
Du hækler en luftmaskekæde, der er så lang, som du ønsker den færdige snor. Så vender du og hækler frem og tilbage indtil snoren har den ønskede længde.

ØV 2

Nu skal du lære at hækle rundt. 
Sæt dig godt tilrette og følg denne instruktionsvideo, som "Hende der frk Spur" har lavet.
Tillykke: Når du har forstået princippet, kan du hækle fx. en hue eller en kugleform.

Louise Dalkær, tidligere studerende nu lærer, viser her hvordan man hækler en bold.

Hæklet hue
My Boshi er en trend indenfor hæklede huer, her har jeg lavet en opskrift, du kan følge.
Husk at vælge noget godt garn, - uld varmer mere end acryl. 


Alle hæklevideoer fra Drops.
Her kan du lære alle de andre masketyper og mønstre.


Hæklingens kulturhistorie

Det er ikke så let at finde eksempler på historiske hæklearbejder, som man måske skulle tro. Lis Paludan skrev tilbage i 1986 et stort værk "Hækling - historie og teknik", hvor hun forsøgte at kortlægge teknikkens udspring og anvendelse. Af en eller anden grund er de hæklede arbejder ikke bevaret i samme omfang som fx. strikkede, eller også har man ikke altid på museerne kunnet genkende teknikken. De første sikre spor i Europa stammer fra år 1800.

Noget tyder dog på, at hæklingen har haft to forskellige udspring, dels i det kolde Nord- og Sydøsteuropa og dels i mere velstående miljøer i Vesteuropa.

I det barske Nordskandinaviske vinterklima har man hæklet vanter og huer, med hjemmespundet uldgarn og selvlavede enkle redskaber. Funktionen har været det væsentligste og man har produceret dagligdags brugsting, der er blevet slidt op til sidste trevl.

Et helt andet udspring kommer fra broderiteknikken tamburering, hvor man har "hæklet" kædesting ned i et fast materiale, som dekoration. Herfra er man begyndt at hækle uden stoffet og teknikken har fortrinsvis været brugt til fine pyntegenstande, som punge og tasker i ganske tyndt garn, gerne kombineret med guld - og sølvtråd, samt perler. Hækling er i det hele taget blevet meget i dekorative sammenhængen, som fx. til mellemværker på sengetøj.

En særlig interessant historie om hækling knytter sig til den "irske hækling" hvor det lykkedes landbobefolkningen at gøre teknikken til en hel lille hjemmeindustri. Der var decideret hungersnød i Irland tilbage i årene 1845 - 1850, grundet fejlslåen kartoffelhøst. Et par entreprenante kvinder, fik sat hækleproduktionen igang og sørgede for oplæring af bønderne og deres familier. Man hæklede figurer og mønstre i hvidt bomuldsgarn, der senere blev hæklet sammen med mønsterbunde og kunne fungere som diverse former for efterligninger af kniplede arbejder. I familierne opdelte man processen, så alle havde mulighed for at specialisere sig indenfor et område, og fx udelukkende hækle roser.

De to meget forskellige tilgange til teknikken, har naturligvis nærmet sig hinanden, men interessant er det, at hækling stadig både anvendes udtryksmæssigt og funktionelt.



mandag den 2. februar 2015

Vild vinter og mere hækling

Billede lånt her
Til inspiration for videre arbejde med hækling:

Der er kommet en del bøger på det sidste om hækling, her kan nævnes

Sidsel Sanggild, der  bl.a. har skrevet Hækleværk og Jeanette Bøgelund Jensen, der har lavet Lutter Løkker. Se mere på bloggen:På krogen, Sidsel Sanggild

Hækling for mænd - se bloggen


Andre hækleopskrifter kan findes på hjemmesider som 


mandag den 19. januar 2015

Vild vinter og enkel syning

Vi skal arbejde med forskellige former for enkel formgivning og syning. 
Her er et eksempel på et mønster, der kan bruges som udgangspunkt til luffer.
Purl Soho har arbejdsbeskrivelse og mønster her.

Medbring gerne "kogte" sweatre eller andet uldent "genbrugsmateriale"